MP3 – en succes uden lige

Den grå bro, jeg normalt cykler let og elefant henover, forvandles i dag til en forunderlig lyserød glidebane. Træernes ellers ret vildledte blade, fordi de ofte katastrofalt rammer mit ansigt, gøres i dag triumferende guddommelige, og sammen med vinden synger de kærlighedssange i verdensklasse. De skrigende børn, der ikke fatter at de skal gå ind til siden, når jeg ringer med min klokke, er Guds højtelskede børn, der har brug for mit fornyede smil. Alt er blevet nyt. Takket været MP3 afspilleren i min lomme!

Jeg har lige besøgt en ganske ensom sjæl fra min klasse og er nu på vej mod mit bosted i Vollsmose ghetto, hvor der ikke just venter mig et fredfyldt hjem, men et kompliceret af slagsen. Min taske truer min ryg med diskusprolaps, og min lygte lyser provokerende irregulært, imens den ikke er det mindste disponerende overfor mine disciplinerende slag. Uden at spørge om lov dukker ubelejlige menssmerter op i min sultroterende vom, og foruden flyvetanken om beroligende Marabou chokolade, der er yderst legal i netop denne uge, lander indfaldet om mine stygge lektier såmænd også i mit kognitive univers.

Så er det nu, jeg famlende kommer i tanker om min nye MP3 afspiller fra Kvickly, propper ledningsenderne i ørerne og transformerende lytter til disse ord:

„ All who are thirsty, all who are weak, come to the fountain, deep your heart in the stream of life….“

Her sker det!

Her bliver alt forandret!

I andres øjne ligner cykelstien til Vollsmose rigtig nok sig selv, men mit billede er reformeret. Jeg har netop fået den Jesus indsprøjtning (påmindelse), der skal til for at klare resten af dagen – jeg har levende vand i mig (Johannes 7,38.) Kristus er svaret på alt (Matt. 6,33.) Selv i hverdagssituationer.

På med kristen sang i din MP3!!!


Artiklen fortsætter efter annoncen: